{"id":270,"date":"2021-05-28T09:01:06","date_gmt":"2021-05-28T09:01:06","guid":{"rendered":"https:\/\/ny.talab.se\/?page_id=270"},"modified":"2021-05-31T14:53:02","modified_gmt":"2021-05-31T14:53:02","slug":"270-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ny.talab.se\/?page_id=270","title":{"rendered":"Eventyret p\u00e5 Rossfjord"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen Joensen Gangsaa var 24 \u00e5r og Siri Knudsdatter Svinagel 21 \u00e5r gammel n\u00e5r de giftet seg p\u00e5 \u00d8vre Laudal i 1838. Christen var f\u00f8dt p\u00e5 Gangsaa<a href=\"#_ftn1\">[1]<\/a> som yngste s\u00f8nn i familien. Slekten hadde bodd p\u00e5 g\u00e5rden helt fra f\u00f8r svartedauen og hadde i gamle dager hatt stor innflytelse i bygden, v\u00e6rt inngiftet i eller hatt forbindelser med flere av storslektene p\u00e5 Agder.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-291\" width=\"445\" height=\"356\" srcset=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited.jpg 1028w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited-300x240.jpg 300w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited-1024x821.jpg 1024w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited-768x616.jpg 768w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited-980x786.jpg 980w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Gangsaa-Gammelgarden-teckning-edited-480x385.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 445px) 100vw, 445px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siris bestefar Povel Larsson var f\u00f8dt p\u00e5 Byremo i 1743 og var gift med Siri Knudsdatter Ytre \u00d8ydne. I 1774 leide de Stocheland<a href=\"#_ftn2\">[2]<\/a> i 18 \u00e5r for 320 speciedaler, penger som de skulle f\u00e5 tilbake n\u00e5r de leverte g\u00e5rden fra seg.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Etter at Christen og Siri hadde giftet seg i 1834, bosatte de seg p\u00e5 L\u00f8vst\u00f8 i Holum som de leide av Christens eldre bror Torkjell Joensen og der ble f\u00f8rst John f\u00f8dt senere samme \u00e5r, siden ble Knud f\u00f8dt i 1840 og Tomine i 1843. Deretter flyttet de til bruk nr 5 p\u00e5 Vattnedal som de kj\u00f8pte for 700 Speciedaler. G\u00e5rden var p\u00e5 330 m\u00e5l med 25 m\u00e5l \u00e5ker. Der ble Tobias f\u00f8dt i 1846.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"346\" height=\"317\" src=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Vattnedal.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-297\" srcset=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Vattnedal.jpg 346w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Vattnedal-300x275.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 346px) 100vw, 346px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I mars 1848 kj\u00f8pte de bruk nr 2 p\u00e5 \u00d8stre Skogsfjord for 700 Speciedaler. G\u00e5rden var p\u00e5 150 m\u00e5l med 45 m\u00e5l \u00e5kermark og resten skog eller beite. P\u00e5 Skogsfjord blir disse barna f\u00f8dt, f\u00f8rst Gudrun i 1848, siden Gabriel i 1850, Christiane Cecilie i 1853 og Peder i 1855.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen Joensen Gangsaa, eller Christen Johnsen som vi kanskje skulle sagt i dag var i 1857 43 \u00e5r gammel. Hans kone, Siri, var fire \u00e5r yngre. De bodde p\u00e5 g\u00e5rden \u00d8stre Skogsfjord i Halse utenfor Mandal og hadde ved denne tiden sju barn. Den eldste, John var 19 \u00e5r og den yngste, Peder var bare to \u00e5r gammel. \u00d8stre Skogsfjord var den tredje g\u00e5rden de brukte og den andre som de hadde eid selv. F\u00f8r de flyttet til Skogsfjord hadde de bodd p\u00e5 Vattnedal og f\u00f8r det igjen p\u00e5 Laust\u00f8 i Holum. De hadde n\u00e5r historien begynner bodd i nesten ti \u00e5r p\u00e5 Skogsfjord, det hadde g\u00e5tt bra for dem og det fants en del penger p\u00e5 kistebunn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">B\u00e5de Christen og Siri hadde lenge hatt ambisjonen \u00e5 skaffe seg en st\u00f8rre g\u00e5rd, b\u00e5de for at de ville leve opp til b\u00e5de sine og slektens forventninger men like mye for det skulle v\u00e6re noe for deres barn \u00e5 arve. Christens forfedre hadde v\u00e6rt riktige storb\u00f8nder og blant annet eid det store Usland-Gangsaa godset. N\u00e5 var det nok litt enklere, men dr\u00f8mmene fantes der i alle fall.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen var yngste s\u00f8nn og det hadde ikke v\u00e6rt noen mulighet for ham \u00e5 bli bonde p\u00e5 Gangsaa der han f\u00f8ddes men det hadde alltid v\u00e6rt penger i slekten s\u00e5 han hadde f\u00e5tt ut en del av arvet etter sin mor og hadde litt \u00e5 vente etter sin far. Siris slekt hadde kanskje ikke s\u00e5 mye penger, men de hadde hjelpt til n\u00e5r de kj\u00f8pte g\u00e5rden p\u00e5 Vattnedal og ogs\u00e5 n\u00e5r de kj\u00f8pte p\u00e5 \u00d8stre Skogsfjord.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det var p\u00e5 slutten av mars \u00e5ret 1857. Christen hadde v\u00e6rt i Mandal med et lass poteter<a href=\"#_ftn4\">[4]<\/a> og kommet hjem aldeles oppspilt. N\u00e5r han hadde satt in hesten og kjerra kom han in til Siri i kj\u00f8kkenet og satt seg, s\u00e5 p\u00e5 henne og sa..<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Du husker at vi har snakket om at vi skulle se oss om etter en st\u00f8rre g\u00e5rd?<\/li><li>Ja, svarte Siri, det snakket vi jo om s\u00e5 sent som i g\u00e5r kveld, hun s\u00e5 p\u00e5 Christen.<\/li><li>Jeg har f\u00e5tt h\u00f8re at Rosfjord i Lyngdal skal selges. De vil ha 3700 speciedaler for den.<\/li><li>Det var veldig mye penger, svarer Siri. Vi kanskje kan klare 1700 selv, men resten m\u00e5 vi l\u00e5ne og det blir dyrt. Har vi r\u00e5d med det?<\/li><li>Jeg vet ikke, svarer Christen, men jeg reiser til Ormestad og taler med far<a href=\"#_ftn5\">[5]<\/a>. Han er gammel men er klar i hodet. Det skal finnes en del penger jeg kan f\u00e5 ut etter mor og s\u00e5 finns en del av skiftet etter far som jeg ikke har tatt ut.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Radslag-1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-296\" width=\"465\" height=\"264\" srcset=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Radslag-1.jpg 612w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Radslag-1-300x171.jpg 300w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Radslag-1-480x273.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 465px) 100vw, 465px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De diskuterte fram og tilbake og n\u00e5r barna kom in s\u00e5 hadde de et riktig familiem\u00f8te. Det var mest de to eldste guttene som hadde meninger. Olav ville at de skulle kj\u00f8pe mens Knud som hadde selskap med ei jente fra nabog\u00e5rden helst ville at de skulle bli. De andre barna, Tomine p\u00e5 14, Tobias p\u00e5 11, Gunhild p\u00e5 10, Gabriel p\u00e5 7, Christiane p\u00e5 4 og lille Peder som bare var 2 snakket p\u00e5 s\u00e5 godt det gikk og hadde mange meninger, men det var nok ingen som h\u00f8rte p\u00e5 dem. Av de voksne, og til dem fikk en jo regne Olav og Knud, var Knud i tvil og Siri ikke helt overbevist om at de kunne klare det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5 var det jo ikke s\u00e5 at det fants noe slags demokrati i familien. Christen sa hvordan han ville ha det. Kunne han overtale Siri s\u00e5 ble det s\u00e5, kunne han ikke det s\u00e5 ble det i regel ingen ting av. I dette fallet var det et s\u00e5 stort sp\u00f8rsm\u00e5l at det ikke kunne avgj\u00f8res rundt kj\u00f8kkenbordet. Det var tal om s\u00e5 mye penger at foruten det som Christen kunne f\u00e5 fram hos sine slektninger s\u00e5 beh\u00f8vde Siri l\u00e5ne en del av sin bror Ole, som satt p\u00e5 \u00d8vre Laudal.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som de alt hadde snakket om s\u00e5 skulle Christen reise til Ormestad og tale med sin far Joen. Senere i uka skulle Siri reise til Laudal og tale med sin bror Ole. Ingen av dem ville l\u00e5ne penger i banken. Det hadde i alle \u00e5r v\u00e6rt vanlig at de hjalp hverandre i slekten n\u00e5r de beh\u00f8vde penger. Bankene var farlige institusjoner som bare fors\u00f8kte lure folk fra g\u00e5rd og grunn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen og Siri fikk sammen de pengene de beh\u00f8vde og kj\u00f8pte Rosfjord for 3200 daler. Alle i slekten syntes det var bra at de satset p\u00e5 en stor g\u00e5rd. De var jo enda ganske unge og de hadde flere gutter som kunne hjelpe til med g\u00e5rdsdriften s\u00e5 at de ikke beh\u00f8vde \u00e5 leie folk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sent p\u00e5 h\u00f8sten 1857 flyttet de til Lyngdal. Det var et \u00e5r da det hendte mye. F\u00f8rst hadde Siri gitt liv til to velskapte tvillinger som ble d\u00f8pt til Abraham og Isak og s\u00e5 flyttingen fra Skogsfjord til det store huset p\u00e5 Rosfjord. Det symbolske i navnene Abraham og Isak er dulgt for oss i dag, men det kanskje handlet om de f\u00f8rste stegene i et nytt liv som de s\u00e5 for seg.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En s\u00f8ndag i mai i \u00e5r 1858 n\u00e5r de hadde begynt \u00e5 f\u00e5 ordning i huset og Christen hadde tatt fri fra g\u00e5rdsarbeidet, satt han og Siri i stua og ser utover Rosfjorden og kjenner seg ganske forn\u00f8yde med det de gjort siden de flyttet.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Vi har tre hester, men vi beh\u00f8ver nok skaffe en til, sier Christen og fortsetter, det g\u00e5r nok ikke s\u00e5 lang tid f\u00f8r Tobias kan begynne \u00e5 hjelpe til og vi beh\u00f8ver en reservehest i alle fall.<\/li><li>Har vi r\u00e5d tror du? Siri har v\u00e6rt s\u00e5 opptatt med tvillingene at hun ikke har hatt like mye tid med g\u00e5rdsdriften som vanlig.<\/li><li>Jeg tror det, svarer Christen, og forresten s\u00e5 snakket jeg med Samuel Olsen, han som kj\u00f8pte tomten av oss, Han sa at det var mye kj\u00f8ring i bygden og at det var vanskelig \u00e5 finne kj\u00f8rere.<\/li><li>Ja tenk om vi kunne finne litt mer \u00e5 gj\u00f8re p\u00e5 vinterhalv\u00e5ret. Det er jo ikke s\u00e5 mye skog og fiske er det visst ingen som har noe st\u00f8rre lyst til.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen og s\u00f8nnene fikk kj\u00f8ringer og gradvis begynte det \u00e5 fylle p\u00e5 i stallen. I 1861 hadde de fire hester og fullt opp \u00e5 gj\u00f8re. G\u00e5rden gav alt bra avkastning og kj\u00f8ringen ga ogs\u00e5 ett bidrag til kassen. De kunne begynne \u00e5 unne seg et litt bedre liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen begynte \u00e5 omg\u00e5s med b\u00f8ndene i bygden og de hadde ofte folk p\u00e5 bes\u00f8k. I begynnelsen hadde det mest v\u00e6rt naboer og folk fra bygden, men etter hvert begynte ryktet \u00e5 g\u00e5 om den driftige bonden p\u00e5 Rosfjord \u00e5 spre seg og mange slags mennesker begynte \u00e5 renne p\u00e5 d\u00f8rene. Christen som tidligere knapt hadde smakt sterkt begynte \u00e5 drikke og spille kort i lag med fremmende fra Farsund og Flekkefjord og enda lenger bort. Hva de snakket om visste ingen av de andre og n\u00e5r guttene spurte sa Christen at det var forretninger. Spurte de Siri s\u00e5 slo hun ut med hendene og sa at han fortalte ikke henne heller noe.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En dag p\u00e5 h\u00f8stkanten i 1861 kom Christen til Siri og sier at han m\u00e5tte tale med henne om en sak:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Jeg har f\u00e5tt et tilbud om \u00e5 v\u00e6re med \u00e5 bygge opp en fabrikk lengst in i fjorden p\u00e5 v\u00e5r mark.<\/li><li>Hva skal du satse da? Sp\u00f8r Siri med ganske vass stemme.<\/li><li>Fabrikken skal koste 6000 spesidalere \u00e5 bygge og den skal v\u00e6re ferdig til v\u00e5ren.<\/li><li>Hvor mye skal du satse?<\/li><li>1500 daler, svarer Christen, helt klar over at hun ikke var glad for dette.<\/li><li>Det, Christen, g\u00e5r jeg aldri med p\u00e5. Om du gjennomf\u00f8rer dette vil jeg fraskrive de 1000 daler som jeg satt i g\u00e5rden. Det var penger som jeg har l\u00e5nt av min bror Ole. Skal du satse p\u00e5 s\u00e5nne dumheter skal du gj\u00f8re det med dine og dine slektningers penger.<\/li><li>En sak til, om du virkelig tenker g\u00e5 i gang med dette s\u00e5 skal du snakke med dine to voksne s\u00f8nner. Du setter deres framtid p\u00e5 spill ogs\u00e5.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen satt stum en stund f\u00f8r han br\u00e5tt reiste seg og gikk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5 fulgte en tid med mange m\u00f8ter med \u201dstorkarene\u201d fra byen. De drakk til langt ut p\u00e5 natten. I blant ble de ble h\u00f8yr\u00f8sta og skrek og i blant var det sang og de var glade.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I mellom m\u00f8tene med de nye partnerne var det fortsatt hardt arbeid \u00e5 drive g\u00e5rden og selv om de var mange s\u00e5 var det arbeid for alle.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved middagsbordet noen uker senere meddelte Christen familien at han bestemt \u00e5 inng\u00e5 kompaniskap med herrene som de hilste p\u00e5 i forrige uke. De var n\u00e5 enige om vilk\u00e5rene og i g\u00e5r kveld hadde han skrivet p\u00e5 kontrakten.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>I g\u00e5r kveld, sier eldste s\u00f8nnen Olav, du var jo s\u00e5 full at du ikke en gang fant veien fra dassen til huset.<\/li><li>Hvor mye penger skal du betale? Sier Siri.<\/li><li>Jeg skal betale 2000 daler og f\u00e5r 20&nbsp;% av selskapet<\/li><li>Hvor skal du ta de pengene fra?<\/li><li>De fire andre l\u00e5ner meg 2000 daler til lav rente<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rundt bordet h\u00f8rtes bare et h\u00f8yt sukk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tre m\u00e5neder senere gikk \u201dselskapet\u201d i konkurs. Den viktigste kunden hadde dratt seg ut hette det.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Hva hender n\u00e5 med dine penger? Spurte Siri<\/li><li>De finns vel i selskapet.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Noen dager senere kommer Christens partnere p\u00e5 bes\u00f8k. De har med seg en regning og en advokat fra byen.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Det koster 8000 daler \u00e5 legge ner selskapet men advokaten her kan gj\u00f8re det for 6000.<\/li><li>Men det er jo alle penger vi har! Utroper Christen.<\/li><li>Ja det er helt rett. Her har vi regnskapene s\u00e5 du kan se selv. Det framg\u00e5r ogs\u00e5 at etter som selskapet er i konkurs s\u00e5 m\u00e5 vi avvikle din gjeld til de andre deleierne, sier advokaten og strekker p\u00e5 seg.<\/li><li>Det g\u00e5r ikke, svarer Christen, jeg kan ikke bel\u00e5ne g\u00e5rden. B\u00e5de min kone og slekten har satt penger i den mot at jeg ikke l\u00e5ner i bank.<\/li><li>Du har tre uker p\u00e5 deg at betale din gjeld, etter det blir det utpantning, svarer advokaten velrepetert.<\/li><li>Det fins s\u00e5 klart en l\u00f8sning, sier en av deleierne, vi kj\u00f8per g\u00e5rden av deg og du klarer av din gjeld til oss og vi blir alle forn\u00f8yde.<\/li><li>Hva betaler dere da?<\/li><li>Du f\u00e5r 1000 daler for g\u00e5rden og det du kan f\u00e5 med deg p\u00e5 et flyttelass.<\/li><li>Det er jo mindre en hva vi ga for g\u00e5rden. Siri har friskrevet 1000 daler i g\u00e5rden og de kan jeg ikke r\u00f8re og mine eldste s\u00f8nner eier b\u00e5de hester og vogner. Christen tenkte litt.<\/li><li>Nei, vi gj\u00f8r heller s\u00e5 at jeg g\u00e5r konkurs, da kommer dere langt bak i rekken med deres krav. Dere kan sikkert bli sittende med fabrikkstomten og Siri og guttene kan ta over g\u00e5rden.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En kunne godt se at de ikke hadde ventet seg det svaret og de ba derfor om \u00e5 f\u00e5 diskutere mellom seg et \u00f8yeblikk. Etter en halv time kom advokaten tilbake alene.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Dine gjeldenarer har besluttet \u00e5 v\u00e6re sjener\u00f8se.&nbsp; De tilbyr deg 1200 daler og gjelden etterskjenkt.<\/li><li>Jeg skal tale med familien om dette. Dere f\u00e5r beskjed om tre dager. Jeg vil ha skriftlig p\u00e5 alt som er sagt her i dag.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Christen forsto n\u00e5 at han hadde blitt lurt helt fra f\u00f8rste dag og at alt hadde g\u00e5tt ut p\u00e5 \u00e5 lure fra ham g\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord0001.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-288\" width=\"99\" height=\"79\" srcset=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord0001.jpg 394w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord0001-300x239.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 99px) 100vw, 99px\" \/><figcaption>Rosfjord<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De samtaler som n\u00e5 fulgte med Siri og guttene var det verste han hadde v\u00e6rt med p\u00e5 hittil i livet. Han forsto at forholdet med Siri aldri kunne bli som det hadde v\u00e6rt men ogs\u00e5 at guttene hadde tapt det meste av respekten for sin far.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sto fort klart at det ikke skulle finnes noen nye penger \u00e5 l\u00e5ne hos slekten, tvert om s\u00e5 ville s\u00f8sknene p\u00e5 Gangsaa og at han skulle betale tilbake det han hadde l\u00e5nt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De skulle f\u00e5 2400 daler<a href=\"#_ftn6\">[6]<\/a> for g\u00e5rden, men de hadde gjeld som m\u00e5tte betales. N\u00e5r de hadde regnet ferdig forsto de at det ikke skulle finnes penger til en ny g\u00e5rd. Christen fors\u00f8kte legge seg i samtalene men fikk h\u00f8re at han hadde stelt til med nok n\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Olav reiste til Mandal for \u00e5 rekognosere. Han reiste tidlig p\u00e5 morgenen og var borte hele dagen. N\u00e5r han sent p\u00e5 kvelden svingt in p\u00e5 tunet og stilt in hesten s\u00e5 samlet de seg i det store kj\u00f8kkenet.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>I Mandal finns et lite pensjonat til salgs og vi kan starte vognmannsforretning.<\/li><li>Hva koste pensjonatet?<\/li><li>Det koster 350 daler og 300 i leie om \u00e5ret<\/li><li>Hvordan er det med vognmannsforretningen da?<\/li><li>Det koster ingen ting \u00e5 starte, men det beh\u00f8ves hester, vogner, stallplass og for. Det finns et hus i Fjeldmandsgaten 8 som vi kan f\u00e5 leie, der det finns plass til tre hester. De sier at det finns mye kj\u00f8ring, ogs\u00e5 en del lange kj\u00f8ringer. Dette var det beste jeg kunne finne p\u00e5 den korte stunden. Jeg har forresten sagt at vi er interesserte av pensjonatet og vi har det p\u00e5 hand en uke.<\/li><li>Jeg tror vi m\u00e5 sove p\u00e5 dette, sier Siri, drikker ut sin kopp og g\u00e5r mot soverommet.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Neste morgen bestemte de at de skulle flytte til Mandal. De sendte bud etter advokaten at de godkjente deres bud. Det tog ikke mer enn en dag f\u00f8r advokaten var tilbake med kontrakten, men n\u00e5 hadde Siri tatt kommandoen og klargjorde at her skrives ikke p\u00e5 noe kontrakt f\u00f8r hun hadde pengene i handen. Advokaten mente at s\u00e5 gikk det ikke til i forretninger, men ble til slut n\u00f8dt til \u00e5 godta hennes krav.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Olav reiste n\u00e5 tilbake til Mandal for \u00e5 forberede flyttingen dit. Han skulle leie stall og finne noen som kunne levere for til hestene. Han skulde ogs\u00e5 g\u00e5 \u00e5 snakke med politiet, posten og sorenskriveren for \u00e5 v\u00e6re sikker p\u00e5 \u00e5 f\u00e5 lov \u00e5 drive pensjonat og vognmannsforretning. Han skulle ogs\u00e5 forh\u00f8re seg om kj\u00f8ringer. N\u00e5r Olav reiste s\u00e5 sendte de med ham en del av de mest verdifulle sakene som han skulde be slektninger oppbevare.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Noen dager senere kom advokaten og de andre deleierne tilbake med pengene. N\u00e5 var det ikke lenger noen glade mine \u00e5 se. Advokaten tok ordet:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>I samme \u00f8yeblikk som dere skriver p\u00e5 kontrakten s\u00e5 f\u00e5r dere 1200 daler.<\/li><li>Jeg vil regne pengene f\u00f8rst, sier Siri<\/li><li>Stoler du ikke p\u00e5 oss?<\/li><li>U\u00e6rligere mennesker har ikke funnes siden Adam ble kasta ut av paradis.<\/li><li>Det finnes et vilk\u00e5r til, freser en av deleierne fram, dere f\u00e5r en uke p\u00e5 dere \u00e5 flytte ut og dere f\u00e5r bare ta med dere s\u00e5nt som ikke tilh\u00f8rer g\u00e5rden.<\/li><li>Og det skal du avgj\u00f8re, Siri ser stint p\u00e5 ham<\/li><li>Det finnes vel noen hederlig person?<\/li><li>Ja det var godt \u00e5 h\u00f8re at det ikke skulle v\u00e6re noen av dere<\/li><li>Det ordner seg mor, det fins bra mennesker i bygden. Det er de her byfolka som lurer.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Naboene som h\u00f8rt og sett hvordan alt g\u00e5tt til gikk med p\u00e5 \u00e5 skrive under p\u00e5 at det som de tog med seg var deres egen eiendom. Det fants s\u00e5 klart noen som viste ganske mye skadeglede. Det hadde jo funnets en del misunnelse mot utbygdingene som det hadde g\u00e5tt s\u00e5 bra for, men ingen likte de byfolka som hadde lurt g\u00e5rden fra dem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">G\u00e5rden hadde v\u00e6rt godt utrustet n\u00e5r de kj\u00f8pte den og det meste av det som de kj\u00f8pt siden tilh\u00f8rte ogs\u00e5 g\u00e5rden. Det som tilh\u00f8rte kj\u00f8ringen var en helt annen sak og de velsignet at de hadde begynt med den virksomheten for de hadde i alle fall en god vogn og to hester som ikke var g\u00e5rdshester.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord-flyttelass.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-302\" width=\"375\" height=\"166\" srcset=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord-flyttelass.jpg 610w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord-flyttelass-300x133.jpg 300w, https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Rosfjord-flyttelass-480x212.jpg 480w\" sizes=\"auto, (max-width: 375px) 100vw, 375px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vognmand i Mandal<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5 flyttet Christen og Siri for femte gang siden de giftet seg for 24 \u00e5r siden og det skulle bli for siste gang. De hadde begynt med store forh\u00e5pninger, hadde arbeidet hardt og litt etter litt tatt seg fram. N\u00e5 kjente de og framfor alt Christen at alt var slutt. Han som kom fra en slekt som v\u00e6rt storb\u00f8nder i flere hundre \u00e5r skulle slutte som vanlig arbeidsmann i byen uten g\u00e5rd og ikke en gang et eget hus.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/ny.talab.se\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Fjeldmandgaten-Gabriels-husSV.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-304\" width=\"353\" height=\"404\"\/><figcaption>Fjeldmansgaten 101<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det ble kanskje ikke s\u00e5 ille som Christen trodde, men hans ambisjon var brutt. Han arbeidet som kj\u00f8rer, men det var Siri og de to eldste s\u00f8nnene som dreiv forretningen. Desillusjonert og tr\u00f8tt d\u00f8de Christen alt i 1875, bare 61 \u00e5r gammel.<a href=\"#_ftn7\">[7]<\/a> Han hadde jo begynt \u00e5 drikke i Lyngdal og han kanskje fortsatte og drakk i hjel seg, det f\u00e5r vi aldri vite.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rosfjord ble nok liggende som et vondt s\u00e5r hos familien i mange \u00e5r etter at de flyttet til Mandal. En annen effekt var at kontakten med slekten i \u00d8ysleb\u00f8 og Laudal ogs\u00e5 opph\u00f8rte og at etterkommerne etter hvert ikke en gang visste om at de hadde slekt der.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fram til ca 1900 var det vanlig at en brukte sin fars fornavn som \u201detternavn\u201d eller patronym som det ogs\u00e5 heter, sammen med g\u00e5rdsnavnet ogs\u00e5 n\u00e5r de flyttet. N\u00e5r Siri f\u00f8ddes hette hun Siri Knudsdatter Svinagel og n\u00e5r hun d\u00f8r st\u00e5r det Siri Skogsfjord i kirkeboka. Hennes s\u00f8nn Gabriel som ble f\u00f8dt p\u00e5 \u00d8stre Skogsfjord kalte seg hele livet for Gabriel Christensen Skogsfjord selv om han hadde bodd flere \u00e5r i sin ungdom p\u00e5 Rosfjord. Faktum er at ingen i familien kalte seg for Rosfjord og det virker som tiden der var en vond opplevelse som de helst av alt ville glemme.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Arvid Andersen<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Andre skrifter av Arvid Andersen: Fra Gangsaa til Vognmandsgaten, 2002<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-left wp-block-paragraph\">&nbsp;Da svenske steinhoggere kom til Mandal (Lindesnes avis 2005)<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Vedlegg 1. <\/h2>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Rosfjord<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rosfjord var opprinnelig p\u00e5 fire huder medregnet Skomrag, \u00c5sen og Vatne. P\u00e5 slutten av 1600 tallet ble disse utskilt som egne g\u00e5rder og Rosfjord ble redusert til tre huder. P\u00e5 1600 tallet var det to brukere p\u00e5 Rosfjord og p\u00e5 slutten av 1700 tallet hadde det \u00f8kt til tre. Den delen som Christen og Siri kj\u00f8pte, Salve Tollisens bruk var opprinnelig p\u00e5 en og en halv hud, alts\u00e5 halve Rosfjord. I 1857 gikk det nok 12 engelsk p\u00e5 huden s\u00e5 en og en halv hud var p\u00e5 18 engelsk. Christen og Siri kj\u00f8pte 15 engelsk, s\u00e5 et mindre bruk p\u00e5 3 engelsk m\u00e5 ha blitt utskilt. Tjue \u00e5r etter at Christen ble \u201dlurt\u201d til \u00e5 selge hadde \u201dSalves bruk\u201d blitt delt opp i hele \u00e5tte mindre bruk.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">&nbsp;<a href=\"https:\/\/ny.talab.se\/?page_id=270\" data-type=\"page\" data-id=\"270\">Eventyret p\u00e5 Rossfjord<\/a><\/h2>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Vedlegg 2.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <\/h2>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Dokument om n\u00e5r Povel Larsson Byremo leide Stokkeland i 1774<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kopi av dokument fra pantebok nr 5B for Mandal sorenskriverembete.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dokumentet skrevs den 28. april 1774 og ble tinglyst den 2. august 1774. Original finns p\u00e5 Statsarkivet i Kristiansand. Folio 654B.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Jeg underbekr\u00e6ftede Torgius Tygesen Stokkeland af L\u00f8vdals Sogn gj\u00f8r Hermed vitterlig at have bekommed til laans af den vedlagte mand Povel Larsen Byremoe av Grinnems sogn, den summaTrehundrede og Tyve Rigsdaler foruden dette brevs bekostning, hvorfor jeg herved innstiller til ham med hustru, b\u00f8rn og arvinger til et trygt og brukelig pant udi atten aar fra dette aars vaahr at regne, mit ejende og tilmagskiftede Odelsgods elve og entredjedels engelsk i g\u00e5rden Stokkeland, 20 engelsk til huden beregnet, med alle dess herligheter og tilligellser af hus og herberg ager og eng og skov og mark, vaadt og t\u00f8rt intet undtagen gaardens endestaver imellem, som benevnte Povel Larsen Byremoe saaledes som melt udi fornevnte atten aar bruger og beholder uigjenkaldeligen af mig og arvinger, og naar disse atten aar ere forl\u00f8pne og dette gods af mig eller arvinger igien skal tilbagel\u00f8ses, da skal panthaveren eller arvinger ej alene nyde tilbage pantesummen de 320 Rigsdaler tilligemed dette pantebrevs bekostning 4 rigsdaler, 3 ort og 16 skilling, men endog erstatning for all bevislig paa godset gj\u00f8rende forbedring efter saadan besigtelses forettning som nu i dette aar bliver tagen, alt saaledes som loven i 5 bogs 7 capt. 9 art. melder om pantegods og saaledes at panthaveren eller arvinger her inden i alle deele bliver skadel\u00f8s holdelse i alle opptenklige maader. Til stadfestelse under min egen&nbsp; bekreftning, venlig ombedende de 2 dannem\u00e6nd, Ole Simonsen Stokkeland og B\u00f8ru Gundersen Havreseeland dette til mig til vitterlighed bekr\u00e6fte. Skreven efter begi\u00e6r i Mandahl den 28 april 1774.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Ved Lehnets sorenskiver<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>F. Fridichsen<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Torgius Tygesen Stokkeland<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Ole Simonsen Stokkeland&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; B\u00f8rru Gundersen Havreseeland<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Oversettning fra original gjort av Per Inge Nilssen p\u00e5 SAK den15 november 2004.<\/p>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator\"\/>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref1\">[1]<\/a> Slekten p\u00e5 Usland-Gangsaa kan du lese om i Bygdeb\u00f8kene for \u00d8ysleb\u00f8 av Paul Sveinall og i skriften \u201d<a href=\"https:\/\/ny.talab.se\/?page_id=432\" data-type=\"page\" data-id=\"432\">Vognmanden fra Gangsaa<\/a> av Arvid Andersen<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref2\">[2]<\/a> Skifteprotokoll fra 1774 om n\u00e5r Torgius Tygesen l\u00e5ner 320 Riksdaler av Povel Larsen Byremo mot at Povel f\u00e5r bruke g\u00e5rden p\u00e5 Stokkeland i 18 \u00e5r. Originalen finns p\u00e5 Statsarkivet i Kristiansand. Vedlegg p\u00e5 side 8.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref3\">[3]<\/a> Mathias Skomrag solgte i 1857 sin del i Rosfjord til Christen Jonsen for 3200 Speciedaler (Lyngdals Bygdebok)<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref4\">[4]<\/a> B\u00f8ndene p\u00e5 Agder begynte \u00e5 dyrke poteter p\u00e5 slutten av syttenhundretallet. I Agder Historielags \u00e5rskrift nr 54 fra 1976 finns en avskrift av brev som skogsinspekt\u00f8ren Johan Cornelius Eckstorms skrev mens han bodde p\u00e5 Agersmyr i Lyngdal. Brevet handler om n\u00e5r han startet med poteter i Lyngdal i 1760 \u2013 1770 \u00e5rene. Min bestefar, Olaus Torkildsen Aartun bodde p\u00e5 Agersmyr fra ca 1930 fram til sin d\u00f8d 1952. G\u00e5rden er fremdeles i familiens eie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref5\">[5]<\/a> Christens far, Joen Gaseson Gangsaa skiftet med barna og flyttet i 1852 med eldste s\u00f8nnen Gase fra Gangsaa til Ormestad i Halse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref6\">[6]<\/a> Christen solgte i 1862 bruk <strong>491 a1a<\/strong> til Samuel Olsen for 1200 Spd og samme \u00e5r <strong>491 a2a<\/strong> til et konsortium som bestod av Tollak Finsn\u00e6s, Fredrik Bostedt, K.G. Martman og Christian Hansen for 1200 Spd. Han hadde tidligers solgt en tomt til Samuel Olsen for 100 Spd.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref7\">[7]<\/a> I 1875 \u00e5rs folketelling er Christen d\u00f8d. Siri eller Sigrid som hun heter i tellingen er Skydsskiftevert, John er Handelsstyrer, Gabriel er Kj\u00f8rer og Christiane er Tjenestepige. Peder er sj\u00f8mann og Abraham bor p\u00e5 Nome i \u00d8ysleb\u00f8. De andre barnene nevnes ikke i tellingen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"#_ftnref8\">[8]<\/a> I pantebogen fra 18 november 1890 st\u00e5r at Fogd Bugges bo selger Fjeldmannsgaten 19 i Mandal til Vognmand Christensen for 3100 kr. Huset var stort med to hele etasjer og loft, to uthus og en ganske stor eng der hestene kunne g\u00e5 p\u00e5 beite. Det var ogs\u00e5 et mindre hus p\u00e5 eiendommen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Christen Joensen Gangsaa var 24 \u00e5r og Siri Knudsdatter Svinagel 21 \u00e5r gammel n\u00e5r de giftet seg p\u00e5 \u00d8vre Laudal i 1838. Christen var f\u00f8dt p\u00e5 Gangsaa[1] som yngste s\u00f8nn i familien. Slekten hadde bodd p\u00e5 g\u00e5rden helt fra f\u00f8r svartedauen og hadde i gamle dager hatt stor innflytelse i bygden, v\u00e6rt inngiftet i eller [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_crdt_document":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-270","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/270","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=270"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":452,"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions\/452"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ny.talab.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}